SFO på Marie Jørgensens Skole – skærmfri trivsel midt i Odense

Søger du en SFO i Odense, hvor tryghed og nærvær går hånd i hånd med spændende aktiviteter?

I SFO’en på Marie Jørgensens Skole får dit barn et skærmfrit frirum. Hos os er leg, kreativitet og gode venskaber altid i fokus.

Sådan skaber vi en tryg og inkluderende hverdag

Vores pædagogiske udgangspunkt er, at alle børn skal føle sig velkomne og have nogen at lege med. Derfor arbejder vi med en tydelig “ja-regel”, hvor vi altid siger ja til at inkludere hinanden i leg, så ingen står udenfor fællesskabet. Hver klasse har faste pædagoger tilknyttet, som følger eleverne helt fra førskolen. Det giver stabilitet og skaber tryghed i hverdagen – der er altid en voksen, der kender dit barn rigtig godt.

“Alle børn skal føle sig trygge ved at gå i skole – og det gør de, hvis de har venner.”
SFO-leder Andreas Køpke Hansen


Hvorfor vælger forældrene os?

  • Central beliggenhed i Odense C, (SFO midt i Odense Kommune)
  • En skærmfri SFO med fokus på leg, kreativitet og fællesskab
  • Tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere
  • Mange aktiviteter, traditioner og årlige kolonier
  • Trygt miljø med stabile voksne, der kender dit barn

Læs mere om privatskolens værdier, og hvordan vi arbejder med at skabe Tryghed og Fællesskab.

Børn på tur i Kongens Have i Odense C sammen med SFO-pædagoger – udeliv og trivsel tæt på Marie Jørgensens Skole.
Piger arbejder med tegninger og kreative opgaver i skærmfri SFO Odense – nærvær og fordybelse

Skærmfri SFO – mere leg, færre forstyrrelser

Vi er en skærmfri SFO, hvor børnene får ro til at udfolde deres fantasi og sociale relationer. Det betyder mindre skærmtid – og mere tid til kreativitet, bevægelse og gode oplevelser sammen. (Læs mere om skolens skærmpolitik)

  • Det daglige SFO-liv, som det bør være: Vi ser hinanden i øjnene, snakker sammen og bruger kroppen til leg og bevægelse. Vi har kreative værksteder, masser af plads til fælles aktiviteter og hyggelige kroge til fordybelse, hvor fantasien kan få frit løb.
  • Gamerdag: Vi forstår også, at den digitale verden er en del af børns hverdag. Derfor har vi en time om ugen en pædagogisk styret ‘gamerdag’ i et af privatskolens lokaler for 1.-3. klasse. Her tager klassens faste pædagoger sig tid til at engagere sig i børnenes spilleverden og game uden forstyrrelser udefra.

Hvad er vores pædagogiske tilgang?

Hos os møder børnene altid anerkendende og tydelige voksne, som tager sig tid til at forstå, lytte og hjælpe. Vi optræder som gode rollemodeller og går ikke ind i en konflikt med forudindtagede ‘voksenløsninger’.

I stedet arbejder vi bevidst med at styrke børnenes sociale kompetencer, så de lærer at løse de problemer, de møder her i livet. Det er en central del af skolens DNA, som vi også arbejder med i faget Dannelse til demokrati på alle klassetrin.

Tre piger i farverige kjoler nyder fællesskabet i Marie Jørgensens Skoles skærmfri SFO i Odense Kommune.
Fire børn leger 'Lille Peter Edderkop' i Kongens Have – skærmfri aktiviteter med SFO Odense i grønne omgivelser

ÅBNINGSTIDER I SFO’EN

  • Morgenmodul: 06:45 – 08:15
  • Eftermiddagsmodul: fra skoletid til 16:45
  • Feriepasning tilbydes i bl.a. vinterferie og efterårsferie (se ferieplan)
  • I ferier har vi åbent fra kl. 06:45 – 16:45
Barn sidder på trappen i skolegården på Marie Jørgensens Skole i Odense C

SFO-PRISER PR. 1. AUGUST 2025

  • Morgenmodul: 322 kr./md.
  • Eftermiddagsmodul: 1.650 kr./md.
  • Kombineret modul: 1.972 kr./md.
  • SFO2 (4. klasse): 1.100 kr./md.
  • Juli er betalingsfri
  • Søskenderabat: 50 % for 2. og 3. barn
Leg og balanceøvelser i Kongens Have med SFO Odense

TILMELDING TIL SFO

Tilmelding sker direkte via skolens administration. Kontakt os på tlf.  66 12 46 71 eller mail kontor@mariej.dk for vejledning om indmeldelse.

Daglig kontakt:

Tlf. SFO: 63 11 26 98

Elever og pædagog i faglig fordybelse i førskolen på Marie Jørgensens Skole

SFO Odense – stabile voksne og gode overgange

Vores SFO-pædagoger har et tæt samarbejde med indskolingslærerne. Hver klasse har tilknyttet en fast pædagog, som ofte tager med, når eleverne skal på længere ture ud af huset. Vi kender børnene rigtig godt og støtter også op om klassens trivsel og sociale liv. Især i 0. klasse er klassens pædagog tit med i undervisningen.

Læs mere om vores førskole, og hvordan vi skaber en god overgang fra børnehave til skole for dit barn.

Koloni i Strib ved Middelfart med SFO Odense – børnene leger i naturen og styrker fællesskabet

KOLONI I STRIB

Hver sommer tager hele privatskolens SFO på koloni. Vi plejer at tage til Strib ved Middelfart, hvor vi bor i naturskønne omgivelser lige ned til vandet og udnytter de mange muligheder, naturen giver os. Turen er med til at styrke fællesskabet og skabe nye venskaber på tværs af klasserne. Vi tager afsted lige op til sommerferien, og det er altid superhyggeligt, uanset vejret.

KLUB FOR 4. ÅRGANG (SFO 2)

På privatskolen Marie Jørgensens Skole kan dit barn gå i SFO fra 0.–4. klasse. For de ældste elever tilbyder vi en særlig 4.-klasses klub, som har egne lokaler med sofaer, bordfodbold og poolbord, så børnene kan hygge sig i et ungdommeligt fællesskab.

Klubben byder også på forskellige temauger – det kan fx være inden for emner som science, drama, kunstig intelligens og programmering.

Overnatning på skolen i SFO Odense – børn hygger sig i hallen med soveposer, bamser og fællesskab

OVERNATNING PÅ SKOLEN

I efteråret overnatter vi på skolen sammen med 2.- 3. klasse, og senere på skoleåret er det 0. og 1. klasses tur.

Her hygger vi med film på vores kæmpeskærm og dyrker fællesskabet på tværs af årgangene. Vi spiser sammen og sover i hallen.

Ofte stillede spørgsmål om SFO i Odense (FAQ)

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Er jeres SFO skærmfri?

    Ja. Vores skolefritidsordning er helt skærmfri i hverdagen for at skabe ro, nærvær og tid til leg. Vi tilbyder dog en ugentlig “gamerdag” for 1.–3. klasse, hvor børnene spiller sammen med en pædagog i et af skolens lokaler. For de yngste i børnehaveklassen er skolefritidsordningen helt skærmfri.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvad er åbningstiderne i skolens SFO?

    Morgenmodul på skoledage: 06:45–08:15.
    Eftermiddagsmodul: Fra skoletid til 16:45.
    Vi tilbyder også feriepasning på skolefridage i fx vinterferien og efterårsferien. Her har vi åbent 06:45–16:45.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvad koster det at gå i SFO på Marie Jørgensens Skole i Odense?

    SFO Odense pris. Vores SFO-priser er pr. 1. august 2025:

    • Morgenmodul: 322 kr./md.
    • Eftermiddagsmodul: 1.650 kr./md.
    • Kombineret modul: 1.972 kr./md.
    • SFO2 (4. klasse): 1.100 kr./md.
    • Juli er betalingsfri, og der gives 50 % søskenderabat på 2. og 3. barn.
  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvordan tilmelder jeg mit barn til skolens SFO?

    Tilmelding sker via skolens administration. Kontakt os på telefon 66 12 46 71 eller mail kontor@mariej.dk for vejledning og tilmelding.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Hvilke aktiviteter tilbyder I i privatskolens SFO?

    Vi har både spontane aktiviteter og forskellige temauger – det kan fx være ridderuge, kreative værksteder, science-forsøg, koloni, overnatning på skolen og klubtilbud for 4. klasse.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Tilbyder I SFO for 4. klasse?

    Ja. Vi har en særlig 4.-klasses klub med egne lokaler, hygge og fordybelsesuger inden for bl.a. drama, science og programmering.

  • image/svg+xmlimage/svg+xml
    Tilbyder I forårs-SFO i Odense?

    Ja. Hos os kalder vi forårs-SFO for førskole, hvor vi søger for at give dit barn en rigtig god overgang fra børnehave til børnehaveklasse. Læs mere om vores førskole

AKTIVITETER, TRADITIONER OG OPLEVELSER

I vores SFO har dit barn altid noget at glæde sig til. Vi tilbyder både spontane aktiviteter og planlagte temauger, så børnene kan udfolde sig på mange måder. Det kan fx være:

  • Ridderuge med værksteder, bueskydning og mad over bål
  • Malerværksted – maleri på lærred og kreative julegaver
  • Skrammelværksted – skille legetøj ad og bygge nyt
  • Jule- og påskeværksted med kreative klip og bagning
  • Science-forsøg i Kongens Have med vandraketter
  • Halloweenfest for 0.-4. årgang
  • Årsfest med forældre, søskende og bedsteforældre